Biludlejning Miami - en farverig calypso fest

Når man tænker på Miami tænker mange på brede sandstrande, højt solskin, kolde drinks, solbrune kvinder og pastelfarvede luksuriøse hoteller i den særlige art deco-arkitektur. Det er nu heller ikke helt ved siden af, men Miami har meget mere at byde på f.eks. eksilcubanere i Little Havana, masser af forskellige kulturer, interessante bydele og fantastisk powershopping.

Art Deco og Miami Vice

Art Deco districtDet klassiske Art Deco-distrikt ved Miami Beach er uden tvivl det største trækplaster i Miami. Området bør være meget taknemlige for den kendte tv-serie ”Miami Vice”, hvor Crocket og Tubbs blev verdenskendte. Da serien ”Miami Vice” i 80’erne blev sendt på TV-kanaler verden over, var serien virkelig med til at sælge Miami og Florida til alverdens turister.

Miami Beach er først og fremmest de helt specielle art deco-bygninger og en tur op og ned ad den smukke strandpromenade er et must, når du er i Miami. Ocean Drive er stedet, hvis man vil vise sig frem, men for os mere almindelige kan det være mindst lige så interessant at sidde på en fortovscafé og studere de forskellige mennesker, der spadserer forbi. Den særlige Art Deco-stil stammer tilbage fra 30’erne, hvor der skød en række lave huse op langs Ocean Drive. Oprindeligt var husene hvide, men da bydelen fik en omfattende ansigtsløftning blev de malet i de karakteristiske pastelfarver.

Downtown Miami

Selvom Miami Beach altid vil være storebror, så har Downtown Miami også meget at byde på, først og fremmest shopping. Er du til små sjove butikker, hvor du kan købe billigt tøj, kufferter og elektronik, så skal du opleve Flagler Street. Vær opmærksom på at prutte med prisen, for de cubanske butiksejere er ganske dygtige købmænd. Så hav styr på priserne inden du tager hjemmefra, særligt når det gælder elektronik.

Little Havana

Little HavanaFlorida ligger ikke så langt fra Cuba, og det kan mærke i Miami. Fidel Castros kommunistiske styre på Cuba har i tidens løb fået mange cubanere til at flygte til USA, og i 1980 da Fidel Castro gav 125.000 fattige cubanere mulighed for at rejse til USA, så var der en større folkevandring. I dag mener man op mod 650.000 eksil-cubanere bor i Florida, og mange af dem bor i Little Havana i Miami.

Hovedgaden Calle Ocho, som også er det samme som S.W. 8th Street, er pulsåren i bydelen, og her er det som at være i det rigtige Cuba. Her møder du cigarrullende cubanere, naturligvis kaffehuse og restauranter og ældre mænd, som sidder og spiller domino i gaderne. Little Havana vågner først for alvor op et stykke hen på formiddagen, og så begynder livet. Man skal dog være opmærksom på at forlade bydelen inden aften, da Little Havana ikke er så sikker efter mørkets frembrud.

Farverige Coconut Grove

Coconut Grove i det sydlige Miami var i 70'erne kendt som Miami's kvarter for intellektuelle og hippier, men i dag er huspriserne strøget i vejret og kvarteret er blevet til et mondænt party-kvarter. Coconut Grove er dog stadig et af de mest farverige kvarterer i Miami med sine cafeer, restauranter og gode muligheder for anderledes shopping i de mange små lokale butikker. Gå en tur i en af Miami's hyggeligste bydele og oplev de smalle gader, grønne træer og et livligt natteliv med mange natklubber, hvor der er gang i løjerne.

GoCar Tours

Den er en kombination af en gokart og en bil. Og så er den knaldgul. Firmaet GoCar Tours tilbyder nu en alternativ måde at opleve Miami Beach på. Lejer du en af de gule GoCars, følger der et navigations-anlæg med, og så er det ellers blot at følge anvisningerne fra den elektroniske guide, der både kan tale engelsk og spansk. Topfarten er 40 km/t, og en times kørsel i Miami Beach koster godt 250 kr.
Læs mere om GoCar Tours

Miracle MileBydelen Coral Gables er rigmandens George E. Merricks fingeraftryk på Miami. Merrick drømte i starten af forrige århundrede om at skabe sin egen by med butikker, skoler, kirke og rådhus.

I midten af 20'erne gik han i gang og drømmen blev til virkelighed og det hele kan opleves i bydelen Coral Gables. Desværre gik Merrick fallit ved det store børskrak i 1929, men i dag er Coral Gables en af Miamis mest eksklusive bydele med luksuriøse butikker og restauranter, som ligger langs den såkaldte ”Miracle Mile”. Blandt de store seværdigheder i Coral Gables er blandt andet fire af de byporte, som Merrick nåede at få færdiggjort.

John Pennekamp Coral Reef State Park

Langs kysten ved Florida Keys ligger nordamerikas største koralrev John Pennekamp Coral Reef. Her kan du dykke og opleve en mangfoldighed af smukke fisk og koraller. Har du allerede et dykkercertifikat eller har du mod på at snorkeldykke, så er John Pennekamp Coral Reef noget du bare skal opleve. En anden mulighed er at sejle ud med en af de store både som er udstyret med glasbund. Så kan du i ro og mag, og ganske tørskoet, opleve det farverige liv som er under vandet.

Biscayne Boulevard

Førhen var Biscayne Boulevard en bydel, man som turist kørte langt udenom, men sådan er det ikke mere. Den tidligere meget nedslidte bydel har været igennem en gennemgribende ansigtsløftning, hvor bl.a. nogle af de gamle moteller langs boulevarden blev renoveret. I dag er der nye restauranter, cafeer og gallerier i den smukke bydel, og de gamle motellers neonskilte lyser igen op i bedste 1950'er stil.

Golf

Med udgangspunkt i Miami starter mange deres golfrejse i Florida, som ganske enkelt byder på en overflod af prægtige golfbaner.

 

Javascript is required to view this map.

Andre rejseguider

Biludlejning i Dallas

Biludlejning i Dallas - “Live large. Think big.”

Dallas er en storby med stor variation - det er blevet en smelteovn af forskellige kulturer, religioner og stilarter. Denne blanding af specielle særpræg og forskelle ser man overalt i Dallas. Der er mange indtryk, lyde, smagsoplevelser og kunstarter. Dallas’ autentiske kunst, mad, kirker, historiske bygninger og storbys-livsstil er alle med til at gøre Dallas til en attraktiv storby. Bestil Biludlejning i Dallas Lufthavn op gå på opdagelse i oplandet og resten af Texas, som med sin lange græse til Mexico udgør et vindue til den latinamerikanske kultur. Med sine utallige festivaler, udstillinger, attraktioner og events tilbyder Dallas en bred vifte af muligheder for at opleve - og værdsætte - alt hvad de forskellige kulturer, religioner og stilarter bringer til byen

New Orleans by Night

Biludlejning i New Orleans - the birthplace of Jazz

Velkommen til Jazzens fødested. Hver aften hele ugen er gader og klubber fulde af fantastisk musik Fra traditionel jazz til acid jazz - der er noget for enhver smag hver dag. New Orleans, den største by i staten Louisianna, blev grundlagt af Franskmænd og har sit navn fra Philippe d’Orléans, en fransk regent. Derefter var byen under spansk herredømme, inden den igen blev fransk, hvorefter den blev solgt til USA. Byen er kendt for den distinkte franske creoliske arkitektur, og også for den mangekulturelle arv. Mange slaver kom hertil på skibe fra Afrika og blev solgt videre til andre stater, det har givet New Orleans dens mangekulturelle arv. Byen er også kendt for sin mad, musik og mange festivaler, specielt det årlige karneval, Mardi-Gras. Byen bliver ofte refereret til som “den mest unike by” i Amerika.

Bilig billeje i USA

Biludlejning Atlanta - værtsby for Sommer OL i 1996

I 1996 afholdtes de olympiske lege i Atlanta. Det uofficielle navn på olympiaden var Centennial Olympics. OL var med til at forvandle Atlanta til den mangfoldige storby, den er i dag. Hele infrastrukturen blev forbedret og Centennial Olympic Park i det centrale Atlanta blev også bygget i forbindelse med OL og er absolut et besøg værd med sit storslåede springvand og fine omgivelser. Desuden findes Centennial Olympiske Lege Museum i Atlanta Historiske Center (The Atlanta History Center). Bestil billeje i Hartfield-Jackson Atlantas internationale lufthavn og oplev Sydstaternes Metropol på nærmste hold.

Biludlejning i Washington D.C. – Magtens centrum

Washington D.C. har en stærk politisk aktivitet og summer af liv og atmosfære. Men egentlig er byen meget uamerikansk. Du ser ikke mange højhuse, men derimod er byen fyldt med flotte store monumenter, som faktisk får en til at tænke mere på Europa end på USA. Det ses da også tydeligt, at det var europæiske hovedstæder som Paris, London, Rom og Athen som byplanlæggerne havde i deres tanker, da de anlagde de første brede boulevarder i byen ved Potomac-floden i Virginia. Washington er tætpakket med museer i absolut verdensklasse, og de fleste af dem kan man endda besøge helt gratis.

Biludlejning i Seattle – den smukke by ved havet

Seattle i Washington State oppe i det nordvestlige hjørne af USA kan ikke kun prale af sin naturskønne placering ved Puget-bugten. Byen er nemlig også præget af et meget rigt kulturliv, et levende byliv og en kreativ og dynamisk iværksætterkultur, som man ikke finder magen til andre steder i USA.