Biludlejning Las Vegas - Den farverige oase i ørkenen

Las Vegas blev officielt en by i 1911. Nybyggere været i området omkring Las Vegas i 45 år. Tidligere havde mormonske missionærer forsøgt at slå sig ned i området men gav dog hurtigt op og forlod ørkenlandskabet, som iEl Rancho Vegasgennem mange år var blevet anset for helligt af de oprindelige indianere.

Byens grundlægger var Senator William Clark fra Montana. Ud over at bringe udvikling til området fik han også udbygget jernbanenettet til at omfatte strækningen mellem Los Angeles og Salt Lake City, som også gik igennem Las Vegas.

Nevada Legislature gav tilladelse til kasinodrift for at øge skatteindtægterne i byen. Efterfølgende begyndte kasinobølgen at skylle in over Las Vegas, og spil blev hurtigt den mest betydende industri i Nevada. Det første kasino der åbnede på den hovedgaden, som senere blev kaldt ”the strip”, hed El Rancho.

Lige efter anden verdenskrig udviklede spilindustrien i Las Vegas sig eksplosivt. Det var nu muligt at spille 24 timer i døgnet, og udbuddet af forskellige spiltyper og industrien udviklede sig mere som vi kender den i dag. Frem til midten af firserne blev Las Vegas hotellerne og kasinohallerne større og mere prangende, hvorefter der pga. krise i nationaløkonomien, kom lidt mere stilstand i byggeriet.

Las Vegas Boulevard ”The Strip”

The StripLas Vegas Boulevard er den gade med kælenavnet ”The Strip” som er det absolutte omdrejningspunkt i Las Vegas. Her findes kæmpemæssige kasinohoteller, og uanset om du er på jagt efter Eiffeltårnet, pyramider, eller bygninger fra New Yorks skyline finder du dem her. Alle steder lokker forbipasserende med billige drinks og unikke oplevelser. Las Vegas Boulevard er dog en hel del fascinerende om aftenen, når mørket er faldet på, og neonskoven folder sinde lokkende farver ud.

Store shows, koncerter og underholdning findes til overflod i Las Vegas som tilbyder shows og kunstnere i den internationale liga. Navne som Celine Dion og Justin Timberlake er ofte på menuen i Las Vegas. Yderligere produceres også et mere eksotisk udvalg, af shows af mere vovet karakter. Rent prismæssigt er det overkommeligt at deltage i herlighederne. Der kan evt. hentes mere information på Visitlasvegas.com for en mere aktuel liste over arrangementer.

Omkring i Las Vegas

Man får hurtigt gået mange kilometer når man besøger Las Vegas. På trods af at afstandene ikke er voldsomme kommer man ofte hjem med ømme ben. Der findes dog både et monorail tog, sporvogne og rullende fortove til at fragte besøgende mellem kasinoerne. Dobbeltdækker linjen The Deuce kører også i 24-timers drift på Las Vegas Boulevard. Hvis du har bestilt billeje er det relativt nemt at finde parkeringsmuligheder i Las Vegas.

Las Vegas for børn

Mange kasinoer har indrettet specielle områder for børn, som giver forældre tid til at bruge penge ved spillebordene. Området omkring Las Vegas Boulevard er dog om aftenen mere et sted for ældre børn.

Shopping i Las Vegas

Fashio Show MallDer er mange forskellige indkøbscentre og outlet-områder i Las Vegas. Fashion Show Mall, er et større indkøbscenter i Las Vegas som byder på butikker med boligindretning, elektronik, børnetøj, kunst samt dame og herretøj. Premium Outlets, byder på mærkevarer fra kendte tøjmærker som Lacoste, Puma, Quicksilver og Tommy Hilfiger. Af andre alternativer er The Forum Shops, Dessert Passage, Carneval Court og Gran Canal Shops som også er stedet for gøglere og gade shows.

Gratis seværdigheder

Foran Bellagio hotellet ligger det berømte springvand. Det mageløse springvand følger forskellige musiknumre og starter kl. 18 og kører med et nyt nummer hvert 15. minut

Miragehotellets store vulkan der går i udbrud hvert 10. minut. Røgen, som når 25 meter op i luften lægger sig som lava og bølger ned over vulkanens sider.

Hotel Rio kan man dagligt se ”Show in the sky parade” under loftet i kasinohallen. Showet er et af de bedste gratis underholdningstilbud i Las Vegas.

3 gange om dagen kan man gratis deltage i Silverton Hotels ”Fish Feeding Show” hvor marine biologer dykker ned i et stort akvarium, samtidig med at de snakker og underholder publikum.

Det Praktiske i Las Vegas

Las Vegas er en VARM og tør by. Husk på at drikke rigeligt og bruge rigeligt med solcreme. Man kan blive skoldet bare af at gå fra hotel til hotel. Aircon kører i fulde omdrejninger på mange Las Vegas hoteller, og det kan faktisk blive en temmelig kølig affære inden døre. Disse kontraster kan gøre det en udfordring at finde en passende påklædning.

Caesars PalaceForbered dig på at afhentning af bagage i lufthavnen kan være en møjsommelig og langsom proces specielt hvis du ankommer en fredag. Transporten til og fra lufthavnen foregår enten i lejet bil, taxi, limo eller i en shuttle bus fra hotellet. Det koster typisk 20 – 27 usd for en taxi fra lufthavnen til et hotel nær centrum af Las Vegas. Taxikøen kan synes lang, men det går ofte hurtigt da der kan være op til 20 personer i en taxi (læs minibus) Limoservice koster typisk usd 45.

Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at bestille hotel i forvejen, hvis du planlægger at bo på et af de store hoteller på Las Vegas Boulevard. De fleste hoteller har altid et ledigt værelse. Der skal altid medbringes værelsesnøgle, hvis hotellets pool skal benyttes. Mange hoteller er så store at der udleveres hotelkort ved indskrivningen på hotellet.
 

Læs mere på Highways USA storbyguide Las Vegas

Javascript is required to view this map.

Andre rejseguider

Biludlejning i Dallas

Biludlejning i Dallas - “Live large. Think big.”

Dallas er en storby med stor variation - det er blevet en smelteovn af forskellige kulturer, religioner og stilarter. Denne blanding af specielle særpræg og forskelle ser man overalt i Dallas. Der er mange indtryk, lyde, smagsoplevelser og kunstarter. Dallas’ autentiske kunst, mad, kirker, historiske bygninger og storbys-livsstil er alle med til at gøre Dallas til en attraktiv storby. Bestil Biludlejning i Dallas Lufthavn op gå på opdagelse i oplandet og resten af Texas, som med sin lange græse til Mexico udgør et vindue til den latinamerikanske kultur. Med sine utallige festivaler, udstillinger, attraktioner og events tilbyder Dallas en bred vifte af muligheder for at opleve - og værdsætte - alt hvad de forskellige kulturer, religioner og stilarter bringer til byen

New Orleans by Night

Biludlejning i New Orleans - the birthplace of Jazz

Velkommen til Jazzens fødested. Hver aften hele ugen er gader og klubber fulde af fantastisk musik Fra traditionel jazz til acid jazz - der er noget for enhver smag hver dag. New Orleans, den største by i staten Louisianna, blev grundlagt af Franskmænd og har sit navn fra Philippe d’Orléans, en fransk regent. Derefter var byen under spansk herredømme, inden den igen blev fransk, hvorefter den blev solgt til USA. Byen er kendt for den distinkte franske creoliske arkitektur, og også for den mangekulturelle arv. Mange slaver kom hertil på skibe fra Afrika og blev solgt videre til andre stater, det har givet New Orleans dens mangekulturelle arv. Byen er også kendt for sin mad, musik og mange festivaler, specielt det årlige karneval, Mardi-Gras. Byen bliver ofte refereret til som “den mest unike by” i Amerika.

Bilig billeje i USA

Biludlejning Atlanta - værtsby for Sommer OL i 1996

I 1996 afholdtes de olympiske lege i Atlanta. Det uofficielle navn på olympiaden var Centennial Olympics. OL var med til at forvandle Atlanta til den mangfoldige storby, den er i dag. Hele infrastrukturen blev forbedret og Centennial Olympic Park i det centrale Atlanta blev også bygget i forbindelse med OL og er absolut et besøg værd med sit storslåede springvand og fine omgivelser. Desuden findes Centennial Olympiske Lege Museum i Atlanta Historiske Center (The Atlanta History Center). Bestil billeje i Hartfield-Jackson Atlantas internationale lufthavn og oplev Sydstaternes Metropol på nærmste hold.

Biludlejning i Washington D.C. – Magtens centrum

Washington D.C. har en stærk politisk aktivitet og summer af liv og atmosfære. Men egentlig er byen meget uamerikansk. Du ser ikke mange højhuse, men derimod er byen fyldt med flotte store monumenter, som faktisk får en til at tænke mere på Europa end på USA. Det ses da også tydeligt, at det var europæiske hovedstæder som Paris, London, Rom og Athen som byplanlæggerne havde i deres tanker, da de anlagde de første brede boulevarder i byen ved Potomac-floden i Virginia. Washington er tætpakket med museer i absolut verdensklasse, og de fleste af dem kan man endda besøge helt gratis.

Biludlejning i Seattle – den smukke by ved havet

Seattle i Washington State oppe i det nordvestlige hjørne af USA kan ikke kun prale af sin naturskønne placering ved Puget-bugten. Byen er nemlig også præget af et meget rigt kulturliv, et levende byliv og en kreativ og dynamisk iværksætterkultur, som man ikke finder magen til andre steder i USA.