Biludlejning i San Diego - byen med det mexicanske krydderi
Lige nord for grænsen til Mexico ligger San Diego, og det mærkes tydeligt. Byen har stærke historiske og kulturelle bånd til Mexico og mange af byens borgere har mexicansk blod rullende i årerne. San Diego er også præget af dens mange virksomheder indenfor IT, samt den amerikanske stillehavsflåde, som har base i byen. Samtidig er byen meget børnevenlig med sine smukke dyreparker.
San Diego’s Downtown og Old Town
For virkelig at kunne værdsætte San Diego, så skal man se, hvordan livet var i gamle dage. I San Diegos downtown kan man opleve en blanding af gammelt og nyt. Ved Horton Plaza finder du byens nye centrum, og her ligger det store shoppingcenter Westfield Shoppingtown. Lidt længere mod syd ligger Gaslamp Quarter, og som navnet antyder var der kvarteret i sin tid oplyst af gamle gasgadelygter. Lidt længere nord for downtown ligger San Diegos gamle bydel Old Town, og her kan du se historiske bygninger helt tilbage fra 1800-tallet. Her finder man tit tilbage til byens rødder, da der ofte er en meget mexicansk atmosfære med dans og underholdning.
Sea World i San Diego
En af verdens absolut bedste Sea Worlds ligger i San Diego, og det er et vildt og vådt eventyr. Det er utroligt fascinerende at se spækhuggere, søløver og delfiner optræde for et begejstret publikum, og alle vil gerne plaskes til med vand af de charmerende dyr.
Sea World er perfekt til børn i alle aldre, så afsæt det meste af en dag til besøget for her er virkelig meget at udforske.
San Diego Zoo
Har du ikke fået nok af dyr, så er der endnu flere oplevelser i vente. Balboa Park er San Diegos centrale park, og udover at huse de bedste museer i byen, så rummer parken også byens verdensberømte dyrepark, San Diego Zoo. Her er over 4.000 dyr og dyreparken er virkelig i verdensklasse og har alle slags dyr, men også mere end 700.000 eksotiske planter. Parken er kendt for at være meget børnevenlig, og de har en særlig børneafdeling, hvor børnene har mulighed for at komme meget tæt på forskellige eksotiske dyreunger.
Et smut til Mexico
Tijuana, som befinder sig lige på grænsen mellem Mexico og USA, er et skønt eksempel på den afslappede mexicanske livstil. Så når du besøger San Diego, og er så tæt ved den mexicanske grænse, så tag et smut over på anden side. Tijuana har på den mexicanske side to millioner indbyggere, og her er gode muligheder for golf og et spændende natteliv. Det er ikke påkrævet med Visa, men har du lejet en bil, skal den efterlades i USA. Så parker bilen ved grænsen og gå så over til Mexico. Normalt kan du bruge dollars næsten overalt i Tijuana, så det er ikke nødvendigt at veksle.
Strandliv
San Diego har nogle af de bedste strande i staten Californien. Langs den smukke kystlinje ligger mange fornemme hoteller, og ikke alle er i den dyre ende. Der er rigeligt med fristende strande at vælge mellem, f.eks. Blacks Beach, La Jolla Shores, La Jolla Cove, South Mission Beach og Ocean Beach.
Køl af på havnefronten i San Diego
Når du trænger til at køle af efter en dag med shopping, så tage en langsom slentretur langs Embarcadero, som er den tre km lange havnefront, der tager sin begyndelse ved San Diego havn på østsiden af San Diego Bay. Her passerer du forbi museumsskibet USS Midway, San Diego cruiseship terminal, og du kan opleve mange historiske skibe i San Diego Maritime Museum.
Men Embarcadero byder også på alle mulige forskellige restauranter, bl.a. det store Fishmarket. Turister bør dog undgå indkøbscentret Seaport Village, som betegnes som en dyr turistfælde. Tag i stedet færgen til Coronado og få en fin udsigt og billigere varer, når du rejser til San Diego.
Coronado-øen ligger ca. 1 mile fra downtown San Diego, og du kommer hertil i bil eller med bus. Her ser du et levende eksempel på afslappet landsbyliv, gamle victorianske hjem og de venlige smil, som kendetegner beboerne. Længes du efter en afslappende ferie ved stranden, så er Hotel Del Coronado den perfekte bolig for både strandløver og familier.
Afslappende havnekrydstogt
Et havne krydstogt giver dig muligheden for at se San Diego med andre øjne, nemlig fra havsiden. Mens du nyder den afslappende rundfart, kan du nyde alle de bekvemmeligheder og events, som er om bord på skibet.
Der er tre forskellige ruter: Den første er North Bay Turen, som er en tur på 12 miles. Her kommer du forbi Harbor og Shelter Øerne, North Island Naval Air Station, Cabrillo National Monument og Naval Sub-base.
Den anden er South Bay Turen, som også er på 12 miles tur. Her sejler du med Star of India, som fører dig til U.S. Coronado Bay Bridge Navy fleet, og de travle skibsværfter. Den tredje rute er et Full Bay Cruise på hele 25 miles, og her får du set det bedste af begge verdener.
Bestil hoteller i USA
Andre rejseguider

Biludlejning i Dallas - “Live large. Think big.”
Dallas er en storby med stor variation - det er blevet en smelteovn af forskellige kulturer, religioner og stilarter. Denne blanding af specielle særpræg og forskelle ser man overalt i Dallas. Der er mange indtryk, lyde, smagsoplevelser og kunstarter. Dallas’ autentiske kunst, mad, kirker, historiske bygninger og storbys-livsstil er alle med til at gøre Dallas til en attraktiv storby. Bestil Biludlejning i Dallas Lufthavn op gå på opdagelse i oplandet og resten af Texas, som med sin lange græse til Mexico udgør et vindue til den latinamerikanske kultur. Med sine utallige festivaler, udstillinger, attraktioner og events tilbyder Dallas en bred vifte af muligheder for at opleve - og værdsætte - alt hvad de forskellige kulturer, religioner og stilarter bringer til byen

Biludlejning i New Orleans - the birthplace of Jazz
Velkommen til Jazzens fødested. Hver aften hele ugen er gader og klubber fulde af fantastisk musik Fra traditionel jazz til acid jazz - der er noget for enhver smag hver dag. New Orleans, den største by i staten Louisianna, blev grundlagt af Franskmænd og har sit navn fra Philippe d’Orléans, en fransk regent. Derefter var byen under spansk herredømme, inden den igen blev fransk, hvorefter den blev solgt til USA. Byen er kendt for den distinkte franske creoliske arkitektur, og også for den mangekulturelle arv. Mange slaver kom hertil på skibe fra Afrika og blev solgt videre til andre stater, det har givet New Orleans dens mangekulturelle arv. Byen er også kendt for sin mad, musik og mange festivaler, specielt det årlige karneval, Mardi-Gras. Byen bliver ofte refereret til som “den mest unike by” i Amerika.

Biludlejning Atlanta - værtsby for Sommer OL i 1996
I 1996 afholdtes de olympiske lege i Atlanta. Det uofficielle navn på olympiaden var Centennial Olympics. OL var med til at forvandle Atlanta til den mangfoldige storby, den er i dag. Hele infrastrukturen blev forbedret og Centennial Olympic Park i det centrale Atlanta blev også bygget i forbindelse med OL og er absolut et besøg værd med sit storslåede springvand og fine omgivelser. Desuden findes Centennial Olympiske Lege Museum i Atlanta Historiske Center (The Atlanta History Center). Bestil billeje i Hartfield-Jackson Atlantas internationale lufthavn og oplev Sydstaternes Metropol på nærmste hold.

Biludlejning i Washington D.C. – Magtens centrum
Washington D.C. har en stærk politisk aktivitet og summer af liv og atmosfære. Men egentlig er byen meget uamerikansk. Du ser ikke mange højhuse, men derimod er byen fyldt med flotte store monumenter, som faktisk får en til at tænke mere på Europa end på USA. Det ses da også tydeligt, at det var europæiske hovedstæder som Paris, London, Rom og Athen som byplanlæggerne havde i deres tanker, da de anlagde de første brede boulevarder i byen ved Potomac-floden i Virginia. Washington er tætpakket med museer i absolut verdensklasse, og de fleste af dem kan man endda besøge helt gratis.

Biludlejning i Seattle – den smukke by ved havet
Seattle i Washington State oppe i det nordvestlige hjørne af USA kan ikke kun prale af sin naturskønne placering ved Puget-bugten. Byen er nemlig også præget af et meget rigt kulturliv, et levende byliv og en kreativ og dynamisk iværksætterkultur, som man ikke finder magen til andre steder i USA.
