Biludlejning Denver – den højest beliggende storby i USA

Denvers kælenavn blandt amerikanere er “The Mile High City”. For byen, som ligger lige der hvor prærien rammer Rocky Mountains, ligger helt præcist 1 amerikansk mil (1,6 km) over havoverfladen.

Denver er porten til Rocky Mountains og et rigtig godt udgangspunkt, hvis man ønsker at tage på opdagelse i staterne ved det centrale Rocky Mountains. Her er masser af oplevelser indenfor rækkevidde hvis du har bestilt biludlejning i USA. Kør nordpå op mod Mount Rushmore, Badlands og Yellowstone. Eller kør mod sydvest gennem Rocky Mountains og kom til nogle af de store nationalparker som f.eks. Bryce, Zion eller Grand Canyon!

Denvers smukke omgivelser

National Park Rocky MountainsSelve Denver by er ikke den mest spændende by i verden, og der er kun få af byens gamle bygninger som har overlevet til i dag. Da olieeventyret for alvor ramte Colorado, så skød skyskraberne op i 80’erne i rekordfart. Derfor er det en god idé at kigge op ad og nyde de imponerende skyskrabere, som er nogle af de mest interessante og anderledes i hele USA.

Denvers halvanden kilometer lange gågade hedder 16th Street og her ligger der butikker, cafeer og et stort butikscenter.

Det særlige ved Denver er dog de fantastiske omgivelser. Her venter dig spektakulære naturoplevelser, og bare 100 kilometer nordvest for Denver ligger nationalparken Rocky Mountains, som absolut er bedst at besøge fra juni til oktober. I den nærliggende by Boulder, som er hele Colorados universitetsby, kan du opleve en livlig ungdomskultur pga. det store studentermiljø, og her ligger mange spillesteder og restauranter.

Op ad Colorado State Capitol

Hvis du går op ad den lange trappe til regeringsbygningen Colorado State Capitol, så finder du beviset for at Denver rent faktisk ligger 1600 meter over havoverfladen. På et af de mange trin er der en markering, som viser at du lige nu står du præcis 1.600 meter over havets overflade. Tag alle 93 trin helt op til toppen, og nyd den smukke udsigt til Rocky Mountains. Se også den fantastiske gyldne kuppel, som er belagt med ægte guld!

Det gamle Larimar Square

Larimar SquareI begyndelsen af 90'erne måtte bystyret i Denver erkende, at der måtte gøres noget for at bevare nogle af byens allerældste bygninger, som stammer tilbage fra 1800-tallet. Ellers ville hele Denver downtown hurtigt ende som et storbylandskab bestående udelukkende af skyskrabere.

Derfor er det spændende at besøge Larimar Square, som i dag fremstår som byens historiske kvarter. Her kan du gå langs en række gamle viktorianske huse og shoppe i de nærliggende butikker. Tager du på Larimar Square på en hverdagsaften, er der altid meget liv.

Guldbarrer og dollars i U.S. Mint

Denver ligger afsides set i forhold til mange andre storbyer i USA. Så da man i 1800-tallet ville finde et mere sikkert sted end New Orleans til at opbevare de amerikanske valutareserver, bl.a. en stor samling af guldbarer, så faldt valget på Denver. Også i dag ligger U.S. Mint stadig i Denver og er det ene af kun tre steder i USA, hvor de amerikanske dollars bliver trykt. I Denver støbes alle de cents, som sættes i omløb i USA. Man kan få en rundvisning på U.S. Mint, og her vil de besøgende blandt andet opleve de store haller, hvor mange af de amerikanske guldreserver opbevares.

Indiansk kunst og totempæle

Denver Art MuseumKunstmuseet i Denver afspejler på imponerende vis Rocky Mountain-områdets kunst og kultur. Her kan du opleve en kæmpe samling af indianske kunstværker, f.eks. en række smukke totempæle. Museumsbygningen er tegnet af den italienske arkitekt Gio Ponti, og det er et imponerende bygningsværk. Ponti har nemlig valgt at beklæde bygningen med over en million reflekterende glasplader.

Nationalparken Rocky Mountains

Rocky Mountains-regionen er et kæmpestort område, som det vil tage ugevis at udforske. Bestil skiferie i USA og besøg Aspen, det mest kendte skiområde i Rocky Mountains.  Men besøger du Rocky Mountains National Park, så vil du opleve selve essensen af regionen, kun et par timers kørsel fra Denver. Det er bedst at besøge Parken fra juni til oktober, hvor den eneste vej som fører gennem parken fører jer op over de imponerende bjergpas. Her når I op i hele 3596 meters højde, når bjergpasset er allerhøjest. Dyrelivet, naturen og faunaen i Parken vil give jer en enestående oplevelse.

Tivoli i Elitch Gardens

En af USA’s mest berømte kæder af forlystelsesparker hedder ”Six Flags”, og de er særligt kendt for deres vilde rutsjebaner. I Denver er de dog lidt mere afdæmpede, og det er sjovt at tænke på at Tivoli i København har været et forbillede for denne forlystelsespark. Elitch Gardens har over 40 forlystelser og to af de mest vilde er rutsjebanerne Twister og Boomerang.

Bestil hoteller i USA

Javascript is required to view this map.

Andre rejseguider

Biludlejning i Dallas

Biludlejning i Dallas - “Live large. Think big.”

Dallas er en storby med stor variation - det er blevet en smelteovn af forskellige kulturer, religioner og stilarter. Denne blanding af specielle særpræg og forskelle ser man overalt i Dallas. Der er mange indtryk, lyde, smagsoplevelser og kunstarter. Dallas’ autentiske kunst, mad, kirker, historiske bygninger og storbys-livsstil er alle med til at gøre Dallas til en attraktiv storby. Bestil Biludlejning i Dallas Lufthavn op gå på opdagelse i oplandet og resten af Texas, som med sin lange græse til Mexico udgør et vindue til den latinamerikanske kultur. Med sine utallige festivaler, udstillinger, attraktioner og events tilbyder Dallas en bred vifte af muligheder for at opleve - og værdsætte - alt hvad de forskellige kulturer, religioner og stilarter bringer til byen

New Orleans by Night

Biludlejning i New Orleans - the birthplace of Jazz

Velkommen til Jazzens fødested. Hver aften hele ugen er gader og klubber fulde af fantastisk musik Fra traditionel jazz til acid jazz - der er noget for enhver smag hver dag. New Orleans, den største by i staten Louisianna, blev grundlagt af Franskmænd og har sit navn fra Philippe d’Orléans, en fransk regent. Derefter var byen under spansk herredømme, inden den igen blev fransk, hvorefter den blev solgt til USA. Byen er kendt for den distinkte franske creoliske arkitektur, og også for den mangekulturelle arv. Mange slaver kom hertil på skibe fra Afrika og blev solgt videre til andre stater, det har givet New Orleans dens mangekulturelle arv. Byen er også kendt for sin mad, musik og mange festivaler, specielt det årlige karneval, Mardi-Gras. Byen bliver ofte refereret til som “den mest unike by” i Amerika.

Bilig billeje i USA

Biludlejning Atlanta - værtsby for Sommer OL i 1996

I 1996 afholdtes de olympiske lege i Atlanta. Det uofficielle navn på olympiaden var Centennial Olympics. OL var med til at forvandle Atlanta til den mangfoldige storby, den er i dag. Hele infrastrukturen blev forbedret og Centennial Olympic Park i det centrale Atlanta blev også bygget i forbindelse med OL og er absolut et besøg værd med sit storslåede springvand og fine omgivelser. Desuden findes Centennial Olympiske Lege Museum i Atlanta Historiske Center (The Atlanta History Center). Bestil billeje i Hartfield-Jackson Atlantas internationale lufthavn og oplev Sydstaternes Metropol på nærmste hold.

Biludlejning i Washington D.C. – Magtens centrum

Washington D.C. har en stærk politisk aktivitet og summer af liv og atmosfære. Men egentlig er byen meget uamerikansk. Du ser ikke mange højhuse, men derimod er byen fyldt med flotte store monumenter, som faktisk får en til at tænke mere på Europa end på USA. Det ses da også tydeligt, at det var europæiske hovedstæder som Paris, London, Rom og Athen som byplanlæggerne havde i deres tanker, da de anlagde de første brede boulevarder i byen ved Potomac-floden i Virginia. Washington er tætpakket med museer i absolut verdensklasse, og de fleste af dem kan man endda besøge helt gratis.

Biludlejning i Seattle – den smukke by ved havet

Seattle i Washington State oppe i det nordvestlige hjørne af USA kan ikke kun prale af sin naturskønne placering ved Puget-bugten. Byen er nemlig også præget af et meget rigt kulturliv, et levende byliv og en kreativ og dynamisk iværksætterkultur, som man ikke finder magen til andre steder i USA.