Biludlejning Chicago – Midtvestens metropol
Chicago, som med sine 8 millioner indbyggere er hovedstaden i Midtvesten, er en overset perle, som ikke besøges af ret mange danskere. Byen kan ellers byde på alt hvad du måtte ønske af spændende museer, imponerende arkitektur, fantastisk shopping, et rigt teaterliv og masser af levende musik, særligt jazz, blues og soul. Chicago ligger meget smukt ved Lake Michigan og det udnyttes på smukkeste vis ved at dele af havnepromenaden er omdannet til rekreative områder, hvor byens indbyggere forstår at nyde udsigten til vandet. Derfor er Chicago også lidt af et paradis for dig som vil opleve byen på cykel.
Oplev Chicago
Chicago har det hele, men her er noget som vi mener du særligt skal opleve:
Sears Tower
Ikke mange byer verden over kan prale af at have så mange arkitektoniske mesterværker, og Sears Tower er helt i særklasse. Den 443 meter høje skyskraber giver selv de allermest modige et sug i maven. Oppe fra Skydeck på 103. etage i hele 412 meters højde kan du i klar vejr nyde udsigten til hele fire stater: Illinois, Indiana, Michigan og Wisconsin. Sears Tower var indtil 1996 verdens højeste bygning, men nu er en ny skyskraber i Kuala Lumpur i Malaysia knap ni meter højere. Men Sears Tower har hele 110 etager mod beskedne 88 etager i Malaysia.
Downtown
Går du en tur gennem Downtown vil du opleve et sandt bombardement af dristige arkitektoniske perler. Her har verdensberømte arkitekter fået fuldstændig frihed samt masser af penge til at ”lege”, og det har skabt en perlerække af imponerende bygningsværker. Det er en sand fryd for øjet, og Chicago Architecture Foundation arrangerer da også guidede ture rundt i Chicago, hvor man kan få det hele med. En af de mest populære er et River Cruise, hvor du kan nyde højhusene fra ”havsiden”, og her har du godt udsyn til de to karakteristiske ”majskolber” Tribune Tower fra 1925 og Marina City fra 1967.
Rundt og rundt i Chicago
Chicagos har en af verdens mest berømte højbaner, og du har sikkert set den i en af de utallige film, hvor den optræder. Der er tre højbanelinier over jorden i første og anden sals højde, og det er en charmerende måde at lære Chicago at kende på. Alle linierne har fælles knudepunkt i Chicago Downtown, hvor togene kører rundt i en firkant over gaderne i det såkaldte Loop.
Et Musikalsk Mekka
Elsker du blues og jazz, så er Chicago den helt ideelle by! Byen emmer af musik, og særligt i sommermånederne er der utallige muligheder for at opleve gratis koncerter i f.eks. Millennium Park eller Grant Park. Der er også mulighed for at opleve Chicago Blues Festival i juni og Chicago Jazz Festival i september.
Når mørket falder på, så tag til kvarteret lidt nord for Chicago River, særligt til området omkring Clark Street, Rush Street og Lincoln Avenue. Her ligger en lang række jazzklubber og spillesteder, og der er også et rigt udvalg af barer, restauranter, biografer, teatre og meget meget mere.
Området er en af de sikreste bydele, mens at man som turist ikke bør opholde sig i Chicagos sydlige dele om aftenen.
På gangstertur i Chicago.
De fleste danskere forbinder nok Chicago med forbudstiden, ganstere og Al Capone. I dag er gangsterne fortid, men Untouchables Tours kan tage dig med på en rundtur i Chicago, hvor du oplever de områder og steder, som Al Capone og hans kumpaner har været med til indskrive i den blodige del af Chicagos historie. Den 2 timer lange rundtur med guide kommer f.eks. forbi flere af de steder, hvor nogle af de mest blodigste massakrer i 30’erne fandt sted .
Barack Obama’s Chicago
Efter Barack Obama er blevet USA’s præsident har Chicago levet en hel lille industri under overskriften: "På sporet af Obama." Obama ejer en bolig i byen, men den kan være vanskelig at få øje på grund af sikkerhedsforanstaltninger, men hos turistbureauet er der meget andet at vælge imellem. Der er bl.a. et tre dages program – ja, du læste rigtigt - og et cykelfirma kan også tilbyde dig en fire timers cykelrundtur hvor du bl.a. kan se Obamas frisør, hans yndlingsrestaurant, steder hvo fru Michelles elsker at shoppe, deres yndlingsboghandler (57th Street Books, "First stop for serious readers"), museet hvor Obamas holdt bryllup, universitetet, hvor Obama har undervist, hans foretrukne musikspillested osv.
Luksuriøs shopping
Elsker du at shoppe dyrt, så har Chicago ”The Magnificent Mile, som det populært kaldes. Det er den nordlige del af Michigan Avenue lidt nord for Chicago River. Her finder du de mest eksklusive butikker, og her går du rundt blandt de unge, smukke og rige. Oplev også Chicagos mest eksklusive butikscenter Water Tower Place som har mere end 125 butikker i den temmelig dyre ende.
Get Your Kicks on Route 66
Route 66, som mange rockmusikere har sunget om, har sin begyndelse ved krydset Jackson Boulevard og Lake Shore Drive meget tæt på Lake Michigan. Er du en af de mange Route 66-fans, så kig forbi den legendariske Route 66, som markerer begyndelsen på den 2.448 miles lange rute til Los Angeles.
Læs mere på Highways USA storbyguide Chicago
Andre rejseguider

Biludlejning i Dallas - “Live large. Think big.”
Dallas er en storby med stor variation - det er blevet en smelteovn af forskellige kulturer, religioner og stilarter. Denne blanding af specielle særpræg og forskelle ser man overalt i Dallas. Der er mange indtryk, lyde, smagsoplevelser og kunstarter. Dallas’ autentiske kunst, mad, kirker, historiske bygninger og storbys-livsstil er alle med til at gøre Dallas til en attraktiv storby. Bestil Biludlejning i Dallas Lufthavn op gå på opdagelse i oplandet og resten af Texas, som med sin lange græse til Mexico udgør et vindue til den latinamerikanske kultur. Med sine utallige festivaler, udstillinger, attraktioner og events tilbyder Dallas en bred vifte af muligheder for at opleve - og værdsætte - alt hvad de forskellige kulturer, religioner og stilarter bringer til byen

Biludlejning i New Orleans - the birthplace of Jazz
Velkommen til Jazzens fødested. Hver aften hele ugen er gader og klubber fulde af fantastisk musik Fra traditionel jazz til acid jazz - der er noget for enhver smag hver dag. New Orleans, den største by i staten Louisianna, blev grundlagt af Franskmænd og har sit navn fra Philippe d’Orléans, en fransk regent. Derefter var byen under spansk herredømme, inden den igen blev fransk, hvorefter den blev solgt til USA. Byen er kendt for den distinkte franske creoliske arkitektur, og også for den mangekulturelle arv. Mange slaver kom hertil på skibe fra Afrika og blev solgt videre til andre stater, det har givet New Orleans dens mangekulturelle arv. Byen er også kendt for sin mad, musik og mange festivaler, specielt det årlige karneval, Mardi-Gras. Byen bliver ofte refereret til som “den mest unike by” i Amerika.

Biludlejning Atlanta - værtsby for Sommer OL i 1996
I 1996 afholdtes de olympiske lege i Atlanta. Det uofficielle navn på olympiaden var Centennial Olympics. OL var med til at forvandle Atlanta til den mangfoldige storby, den er i dag. Hele infrastrukturen blev forbedret og Centennial Olympic Park i det centrale Atlanta blev også bygget i forbindelse med OL og er absolut et besøg værd med sit storslåede springvand og fine omgivelser. Desuden findes Centennial Olympiske Lege Museum i Atlanta Historiske Center (The Atlanta History Center). Bestil billeje i Hartfield-Jackson Atlantas internationale lufthavn og oplev Sydstaternes Metropol på nærmste hold.

Biludlejning i Washington D.C. – Magtens centrum
Washington D.C. har en stærk politisk aktivitet og summer af liv og atmosfære. Men egentlig er byen meget uamerikansk. Du ser ikke mange højhuse, men derimod er byen fyldt med flotte store monumenter, som faktisk får en til at tænke mere på Europa end på USA. Det ses da også tydeligt, at det var europæiske hovedstæder som Paris, London, Rom og Athen som byplanlæggerne havde i deres tanker, da de anlagde de første brede boulevarder i byen ved Potomac-floden i Virginia. Washington er tætpakket med museer i absolut verdensklasse, og de fleste af dem kan man endda besøge helt gratis.

Biludlejning i Seattle – den smukke by ved havet
Seattle i Washington State oppe i det nordvestlige hjørne af USA kan ikke kun prale af sin naturskønne placering ved Puget-bugten. Byen er nemlig også præget af et meget rigt kulturliv, et levende byliv og en kreativ og dynamisk iværksætterkultur, som man ikke finder magen til andre steder i USA.
