Biludlejning Atlanta - værtsby for Sommer OL i 1996
I 1996 afholdtes de olympiske lege i Atlanta. Det uofficielle navn på olympiaden var Centennial Olympics. OL var med til at forvandle Atlanta til den mangfoldige storby, den er i dag. Hele infrastrukturen blev forbedret og Centennial Olympic Park i det centrale Atlanta blev også bygget i forbindelse med OL og er absolut et besøg værd med sit storslåede springvand og fine omgivelser. Desuden findes Centennial Olympiske Lege Museum i Atlanta Historiske Center (The Atlanta History Center).
Tidligt i 1800-tallet startede Atlanta som en nybygger landsby, hvor to togspor mødtes. Siden da er byen blevet forvandlet til et stort business center og er nu den 7. mest besøgte by i hele USA og har verdens travleste lufthavn. Byen har et mildt klima og er omgivet af skov.
Atlanta Botanical Garden
Oplev Atlanta Botaniske Haves kæmpe areal med storslåede haver som byder på “The Canopy Walk” og USA’s største orkidehus, en interaktiv have for børn og de nyrenoverede haver inkl. den farverige “Southern Seasons Garden”. Den Botaniske Have ligger i hjertet af Atlanta ved siden af Piedmont Park.
The Atlanta History Center
Oplev nybyggerne på nært hold I The Atlanta History Center kan man opleve Atlantas historie lige fra de tidlige nybyggere og til den internationale storby vi kender i dag. Atlanta Historiske Center er et af de største historiske museer i USA. Det har to historiske huse, historiske haver, Kenan forskningscenter samt Centennial Olympiske Lege Museum.
Verdens største dinosaurer
På Fernbank Museum of Natural History kan man komme helt tæt på verdens største dinosauer, lære om livets udvikling på jorden og blive introduceret til kulturer fra hele verden Desuden er der flere hands-on udstillinger, så man har mulighed for at udforske ting på egen hånd.
Coca-Cola’s verden
Atlanta er hovedsædet for Coca-Cola. World of Coca-Cola tager jer med på en tur med interaktive oplevelser fuld af video highlights, billeder og beskrivelser. Desuden er der mange sjove oplevelser for børnene, hvor man også har mulighed for at opleve hvordan Coca-Cola bliver produceret, og smage forskellige varianter fra hele verden.
Georgia Aquarium
Velkommen til Georgia Aquarium, verdens største og mest interessante akvarium.
Det ligger i Atlantas centrum lige ved siden af World of Coca-Cola. Akvariet byder på tropiske såvel som arktiske bassiner med alverdens fisk, hajer og hvaler. Delfinariet er en storslået oplevelse for både voksne og børn. Stedet byder også på en del anderledes oplevelser fx. kan man forudbestille ovenatning eller en rundtur bag ved akvarierne med de ansatte.
På rundtur i CNN’s hovedkvarter
Tag en tur ind i hjertet af CNN. På den 55 minutter lange guidede rundtur i CNN-studiet oplever du på tæt hold, hvordan man samler verdensnyheder og sætter dem sammen til udsendelser. Desuden ser du live CNN udsendelser fra verdens CNN hovedkvarter. CNN centeret ligger ved siden af World of Coca-Cola.
Zoo Atlanta
Zoo Atlanta er en storslået wildlife park med over 1000 dyr spredt over 250 arter fra hele verden. Besøg pandabjørne med unger og mange andre spændende dyr. Der er en række spændende underholdningsprogrammer om dyr og miljø i en af Atlantas mest elskede parker.
Bestil hoteller i USA
Andre rejseguider

Biludlejning i Dallas - “Live large. Think big.”
Dallas er en storby med stor variation - det er blevet en smelteovn af forskellige kulturer, religioner og stilarter. Denne blanding af specielle særpræg og forskelle ser man overalt i Dallas. Der er mange indtryk, lyde, smagsoplevelser og kunstarter. Dallas’ autentiske kunst, mad, kirker, historiske bygninger og storbys-livsstil er alle med til at gøre Dallas til en attraktiv storby. Bestil Biludlejning i Dallas Lufthavn op gå på opdagelse i oplandet og resten af Texas, som med sin lange græse til Mexico udgør et vindue til den latinamerikanske kultur. Med sine utallige festivaler, udstillinger, attraktioner og events tilbyder Dallas en bred vifte af muligheder for at opleve - og værdsætte - alt hvad de forskellige kulturer, religioner og stilarter bringer til byen

Biludlejning i New Orleans - the birthplace of Jazz
Velkommen til Jazzens fødested. Hver aften hele ugen er gader og klubber fulde af fantastisk musik Fra traditionel jazz til acid jazz - der er noget for enhver smag hver dag. New Orleans, den største by i staten Louisianna, blev grundlagt af Franskmænd og har sit navn fra Philippe d’Orléans, en fransk regent. Derefter var byen under spansk herredømme, inden den igen blev fransk, hvorefter den blev solgt til USA. Byen er kendt for den distinkte franske creoliske arkitektur, og også for den mangekulturelle arv. Mange slaver kom hertil på skibe fra Afrika og blev solgt videre til andre stater, det har givet New Orleans dens mangekulturelle arv. Byen er også kendt for sin mad, musik og mange festivaler, specielt det årlige karneval, Mardi-Gras. Byen bliver ofte refereret til som “den mest unike by” i Amerika.

Biludlejning i Washington D.C. – Magtens centrum
Washington D.C. har en stærk politisk aktivitet og summer af liv og atmosfære. Men egentlig er byen meget uamerikansk. Du ser ikke mange højhuse, men derimod er byen fyldt med flotte store monumenter, som faktisk får en til at tænke mere på Europa end på USA. Det ses da også tydeligt, at det var europæiske hovedstæder som Paris, London, Rom og Athen som byplanlæggerne havde i deres tanker, da de anlagde de første brede boulevarder i byen ved Potomac-floden i Virginia. Washington er tætpakket med museer i absolut verdensklasse, og de fleste af dem kan man endda besøge helt gratis.

Biludlejning i Seattle – den smukke by ved havet
Seattle i Washington State oppe i det nordvestlige hjørne af USA kan ikke kun prale af sin naturskønne placering ved Puget-bugten. Byen er nemlig også præget af et meget rigt kulturliv, et levende byliv og en kreativ og dynamisk iværksætterkultur, som man ikke finder magen til andre steder i USA.

Biludlejning i San Diego - byen med det mexicanske krydderi
Lige nord for grænsen til Mexico ligger San Diego, og det mærkes tydeligt. Byen har stærke historiske og kulturelle bånd til Mexico og mange af byens borgere har mexicansk blod rullende i årerne. San Diego er også præget af dens mange virksomheder indenfor IT, samt den amerikanske stillehavsflåde, som har base i byen. Samtidig er byen meget børnevenlig med sine smukke dyreparker.
